Vinfestivaler og Smagninger

Vinfestivaler og stande 2026

I de kommende par måneder frem til og med juni er vi at finde på vinfestivaler i Odense og Brønderslev. Du vil også kunne besøge os i butikken på Elhøjvej 9 i Fajstrup v/Sabro.

25. april – Odense Vinfestival i GASA-bygningen
Den 25. april deltager vi for førte gang i Odense Vinfestival. Vi har besluttet at medbringe et udvalg af vores gode Alsace vine. Det bliver en blanding af vine fra vores tre dygtige producenter.

Du kan læse mere om Odense Vinfestival på: www.odensevinfestival.dk

Smagninger

Fredag 10. APRIL kl. 18:00 PORTVIN & PEBERBØFFER

Tid og sted: Kl. 18:00 på Elhøjvej 9 i Fajstrup pr. 8471 Sabro.
Tilmelding senest onsdag 8. april på 24 29 29 14

Portvin & Peberbøffer menu:

  • Intro til portvin med Pink Port og White Port.
  • Peberbøf med portvinssauce, dagens kartoffel og salat, hertil ung vintage, ung LBV og gammel vintage.
  • Chokolade dessert, hertil 10 års tawny, colheita og 40 års tawny
  • Kaffe og en overraskelse

I alt 8 portvine + en overraskelse for kun 549,- kr. pr. deltager

Baasch- Pedersen Vin tilbyder

Har du eller din virksomhed behov for et arrangement, der omfatter vin eller spiritussmagning, så tilbyder vi gerne at afholde forskellige smagninger med eller uden mad.

Vi kan kontaktes for tilbud på mail: info@baasch-pedersen.dk eller mobil 2429 2914.

Jørn har afholdt over 100 whiskysmagninger siden begyndelsen af 90’erne og sammen har vi afviklet vin- og spiritussmagninger både hos private og i virksomheds- og foreningsregis de seneste 15 år. Vi har også stået for drinksbar til større fester.

Hos os selv har vi afholdt tema smagninger med Alsace-, Mosel- og portvine med mad.

En af vores mest efterspurgte smagninger er Portvin & Peberbøffer, hvor der serveres en peberbøf med portvinssauce, chokolademousse og kaffe, samt 8 forskellige portvine. Kontakt os for pris.

Alsacesmagninger afvikles gerne i foråret, når der er nye hvide asparges på menuen. Her serveres 8-10 forskellige vine til nogle Alsaciske småretter. I efteråret er det gerne Moselvin der er temaet med lidt tungere tyske småretter.

Vi kan til enhver tid afvikle spiritussmagninger, hvor vi ud over stor viden og erfaring med whisky også har afviklet et antal rom- og ginsmagninger, samt afholdt drinks kurser som f.eks. ”Byg din egen gin favorit”. Men vi har allround erfaringer med stort set alle spiritus afarter.